Erindringer fra min læretid i Syvsstjernens Købmandshandel

Derude mellem Lille Værløse og Hareskoven ligger Syvstjernen. Et stednavn som er givet stedet på grund af at der oprindeligt har været syv veje som mødtes der. I Hareskoven drev man parforcejagt, og til dette formål huggede man veje gennem skoven. Disse mødtes i stjerner, som navngaves efter hvor mange veje der mødtes i stjernen. Jeg kom i lære i Syvstjernens købmandshandel den 1. November 1959. Jeg var 17 år gammel, med en realeksamen fra Frederiksborg Statsskole i Hillerød. Jeg er opvokset i Jørlunde, og boede også der i min læretid. Jeg tilbragte 4 år i Syvstjernen, som dengang så meget anderledes ud end i dag. Det var et område med en del sommerhuse, åben mark og almennyttige rækkehuse og selvejervillaer. Der var forretninger, et stort gartneri og et trinbræt på Farumbanen, som tjente som forbindelse til København, med mange daglige pendlere. På kanten af skoven lå Skovridergården, her boede fra 1962 skovrider Einar Laumann Jørgensen, som var drivkraften i etableringen af Vestskoven. Nærheden til Hareskoven gav stedet en egen karakter, og også en herlighedsværdi, som allerede dengang tiltrak mange tilflyttere. Grunden til at jeg kom i lære netop der, var at min søster og svoger boede på Nordvangsvej 10, i et af de nybyggede huse på Nordvanggårdens jord. Forretningen lå på Brådervej 41, nu Syvstjernevænge 10, den nuværende børnehave.
	Huset er stort set uforandret fra den gang. Købmanden var Erik Willems som havde købt forretningen samme år. På første sal drev hans kone Jytte damefrisørsalon. Den tidligere købmand i Syvstjernen var Helvig Madsen, som sammen med sin mand flyttede til et hus på Lille Værløsevej.
Købmandshjørnet 1960 og 24.11.2005, taget fra samme vinkel
Købmand Willems kaldte sin forretning for Købmandshjørnet. Selve forretningen var indrettet med butikslokale i stueplanet, og med en dør på hjørnet, samme sted som nu. Der var ingen bagbutik, men en trappe ned til kælderen som tjente som lager. Det første rum man kom til var ølkælderen. Her stod kasserne opstillet i rækker, og de sjældnere solgte øl og vand stod på hylder. Carlsberg, Tuborg og Faxe kom ugentlig, Wiibroe og Stjernen kom hver fjortende dag. På væggen i ølkælderen sad petroleumspumpen, med tønden med spegesild lige ved siden af. Petroleum var en sædvanlig opvarmningskilde. Mange af kunderne boede i sommerhuse på Hejrebakken. Mange af disse huse var overgået til helårsbeboelse, men der var også familier som stadig kom på landet om sommeren. Salget af spegesild var ikke stort, og fortrinsvis til en fast kundegruppe. Denne ølkælder tjente også som frokoststue for postbud Niels Nielsen, som daglig spiste sin madpakke her. Jeg snakkede ofte med ham, og meget af stedets historie kunne han jo på fingrene. Jeg blev helt nostalgisk da jeg oplevede ham senere på TV i Poul Hammerich´s Gamle Danmark. Niels Nielsen var i øvrigt en stor frimærkesamler. Han købte min samling af gamle engelske kolonimærker, da jeg skulle bruge penge til en knallert til den daglige transport fra Jørlunde og retur. Bag ølkælderen var der koloniallager, og det samme var der i fyrkælderen. Under trappen var der en lille vinkælder, købmandens domæne, absolut.
	Helt inde bagest i kælderen var der toilet og private rum i forbindelse med beboelsen. Her var der lidt køligere, og rummet tjente også som opbevaring for grøntsager, som var en stor del af vort varesortiment. Når vejret var til det var der grøntudstilling uden for forretningen, hvor der nærmest om sommeren kunne frembringes en hel sydlandsk torvestemning. Da jeg fik kørekort fik jeg også som opgave at køre på grønttorvet. Så havde jeg VW rugbrødet med hjem til
Grøntudstilling 1962	Jørlunde Overdrev, langt hurtigere end knallert eller tog og bus.
Til gengæld skulle jeg så op kl. 4.00 for at nå ind til Retortvej hvor man var i fuld gang kl. 6.00. Hjemme i Syvstjernen var man ca. kl. 8.00, og så skulle varerne arrangeres, ude eller inde, inden jeg fik en kop morgenkaffe, i reglen ledsaget af et stykke wienerbrød fra bager Larsen. I den første tid som lærling, tilbragte jeg megen tid med at afveje diverse varer, det skete i fyrrummet, under en 60 watt lampe som oplyste hele rummet. Salt, soda, kartoffelmel og forskellige grynsorter kom hjem i sække, og blev vejet af på en stor Wittenborg vægt, i hel og halvkiloposer. Hernede i kælderen kunne man stå i fred og ro og lytte til Radio Mercur, med det nyeste og hotteste musik dengang. Dog blev der kaldt til assistance fra forretningen med jævne mellemrum.

Der var også i forretningen en kommis. Han boede i Bagsværd. Hver morgen ankom han med toget til Syvstjernen trinbrædt, og spadserede de omkring 300 meter til forretningen.
Han var en meget omhyggelig mand, med en meget sirlig skrift. Han gik meget stille rundt, og meget i kælderen. Pludselig en dag, da jeg kom hjem fra en tur med budcyklen, var han på vej ud af butikken, iført sin frakke og hat, fyret på gråt papir, angiveligt på grund af alkoholmisbrug på købmandens regning. Jeg husker stadig denne ældre kommis som en lidt trist skæbne.
På grunden var der også en garage. I denne stod en Ford Anglia, som bl. a. benyttedes til at hente varer på grønttorvet. Utroligt hvad der kunne være i en sådan bil. Senere blev den skiftet ud til en VW transporter, og endelig en Opel Rekord varevogn.
Garagen var også stedet hvor to ældre mænd mødtes og fik en morgenporter. Pensioneret postbud Bendtsen, som boede på Grantoftevej, gik hver dag en tur med købmandens Sct. Bernhardtshund Vicki. Efter morgenturen mødtes han ”tilfældigt” med den gamle vejmand fra Bråderstræde, og de to delte to Carlsberg Porter. Sommer og vinter, gennem alle årene.
Bendtsen var også opsynsmand på byggepladsen af det lange hus, Vesterbo, som byggedes umiddelbart før min læretid. Også Gabriel Jensens Ferieudflugter, som havde en hytte på Stouenborgvej, havde gavn af Bendtsen som opsyn.
Gabriel Jensen var en københavnsk kommunelærer som havde en vision om at børnene skulle have frisk luft og aktivitet i sommerferien. Til dette formål etablereredes en række hytter og lignende rundt om København, hvor børnene kunne komme til med tog eller lignende offentlig transport. En sådan hytte var det som lå på Stouenborgvej. Vejen hedder i dag Tingmosen.
Når Sct. Bernhardtshunden Vicki skulle luftes om aftenen var det også en opgave for lærlingen. En vinteraften, en fredag med længe åbent, begav jeg jeg mig ud på tur med Vicki i snor, og den bestemte at vi skulle gå over til hytten på Stouenborgvej.
Dernede i mørket opdagede hunden en kat, og pludselig befandt jeg mig for enden af snoren, trukket gennem det fugtige græs for til sidst at falde over en gren. Vicki stoppede også, og oppe i det træ, hvorunder vi var, hvæsede katten højlydt. Den hvide kittel var grøn da jeg kom frem i lyset, men denne episode forhindrede dog ikke at min kone og jeg har haft tre Sct. Bernhardtshunde gennem tiden. En stor børnevenlig hund, som imidlertid kun skal have én herre. Den første af vore hunde hed iøvrigt også Vicki.

Overfor, på hjørnet af Stenten og Brådervej boede familien Hansen. Hansen var murer, fru Hansen hjalp til i forretningen, i begyndelsen fredag og lørdag, men senere blev det til flere timer. Familien Hansen havde også tre børn. En søn og to døtre, Anne og Birgit. Det var en yderst behagelig familie at omgås. Faderen havde et fast udtryk om ungdommen, han brugte altid vendingen ”Den opvoksende degeneration”, som dog ikke bundede så dybt. Jeg ved at familien senere flyttede til et hus på Grantoftevej.
På det andet hjørne af Stenten og Brådervej boede Anker Gram Kristiansen og frue. Han var mekaniker og hun var ansat i patentdirektoratet. De kaldtes Gram i daglig tale, og var flittige kunder i butikken. De havde en del børn, den ældste hed Jørgen, så var der Anni, Grethe, Peter og en lillebror som jeg desværre ikke erindrer navnet på, for i daglig tale omtaltes han altid som Theobald af sine søskende, jeg er imidlertid ret sikker på at det ikke var hans rigtige navn.
Jørgen var kontorelev hos Evers Chokoladefabrik på Nordre Fasanvej på Frederiksberg, i den bygning hvor senere pioner TV kanalen Kanal 2 havde til huse. Han var også en ivrig motionscykelrytter, som ofte trænede rundt i omegnen. Da han var udlært blev han marinesoldat på Langelandsfortet, og på ledige dage hjalp han til i forretningen. Han havde fundet ud af at køretimer var billigere på Langeland, og ville tage kørekort dernede.
En lørdag da der var travlt spurgte han henkastet om han måtte låne min scooter da han skulle til Hareskovby med nogle varer. Jeg troede så at kørekortet var i hus, og gav tilladelsen i forbifarten.
En halv time efter kom Jørgen tilbage, fulgt af en betjent på motorcykel. Kørekortet var ikke helt hjemme, men vi slap begge med en bøde på 100 kroner. Dyrt for såvel en lærling som en værnepligtig. Jørgen Gram blev dog senere direktør for Rådet for Større Færdselssikkerhed og formand for Dansk Vejforening. Jørgen døde dog alt for tidligt i februar 2002, kun 59 år gammel. Vi tilbragte mange glade timer sammen, og jeg husker ham som en vældig god kammerat.
Anni kom også i lære hos Evers.
Peter Gram var bydreng i forretningen. Han var kun 12 år da han styrede en Long John med to fyldte 33 kg gasflasker og en kasse øl ned ad Hejrebakkevej uden at hverken han eller varerne kom noget til. Han var en frisk gut som ikke veg tilbage for noget. Han blev senere sælger hos firmaet Søren Mygind i Allerød, hvor jeg mødte ham senere, mens jeg var lagerchef, og i den forbindelse indkøber af emballage på firmaet Bantex A/S. Peter boede i Oppe Sundby, han døde desværre også alt for ung, i 2005, kun 57 år gammel.

En af stifterne af Bantex A/S var Thorbjørn Petersen, som boede på Grantoftevej. Han er nævnt i historien om Bantex, og derfor ikke nærmere beskrevet her.
0
Der var andre forretninger i Syvstjernen. I Syvstjernehusene lå der en bager og en slagter.
Bageren hed Larsen, en frisk og slagfærdig mand, med et par kønne døtre. Den ene, Ilse, drev senere Værløse vinhandel i Bymidten.
Der var også en slagter, jeg husker ikke navnet, begge forretninger var der da jeg stoppede min læretid i 1963.

Syvstjernehusene var bygget få år før min entré i Syvstjernen, de beboedes af et blandet udsnit af mennesker. Her boede stadsingeniør Middelboe, komponisten Jan Maegaard, farvehandler Albér, arbejdsmand Jørgensen og jordemoder fru Maegård, som ikke var i familie med komponisten. Disse nævnt for at illustrere mangfoldigheden i stillingsbetegnelser, som betød en hel del i Syvstjernen.
En stor del af kunderne var ansat ved Flyvestation Værløse. Flyvevåbnet disponerede et antal beboelser, mest i Højlundshusene, men også på Stenten og i Syvstjernehusene. Når disse ændrede gradsbetegnelse, så skulle man huske at ændre tiltale til vedkommende, og ikke mindst til fruerne. Det hed fru Kaptajn Beck, efter forfremmelsen af den senere borgmester Olaf Beck til major hed det majorinde Beck. Dette var mest købmandens opfattelse, jeg kørte meget rundt med varer til disse mennesker, og dialogen var mere uformel mellem mig og ”flyverenkerne” når han ikke overværede samtalen.
I Højlundshusene boede foruden familien Beck også familien Djørup, hvor manden også var major i flyvevåbnet, vistnok senere chef for redningseskadrillen. Der var også to kørelærere, Møller Nielsen og Erling Hansen, samt en masse mennesker med bopæl herude og arbejde i København. Varmemesteren hed Andersen, en dejlig rolig viceværttype, som holdt området i perfekt stand.
En af de familier som jeg husker bedst er Niels Erling Andersen og frue. Han var dengang orlogskaptajn og var chef for en ubåd. Han var eneste søofficer iblandt alle flyveofficererne. Fru Andersen var en meget lattermild og slagfærdig kvinde, som altid gerne ville slå en sludder af, og som også gav sig tid til det. De flyttede senere til Stendyssevej i Lynge

Inde bag Højlundshusene, i en lille ejendom ved skoven, boede Peter Hansen, en tidligere fiskehandler som nu var pensionist. Denne gamle ejendom købte min læremester, med den klausul at Peter Hansen blev boende. Hvordan den handel endte ved jeg ikke, Peter Hansen boede der stadig i 1963. Ejendommen ligger der stadig, i en yderst velplejet stand.

Gartneriet Højlund var i drift da jeg kom i lære. Gartner Knud Rasmussen afviklede imidlertid, og gartneriet er i dag bebygget med parcelhuse. Som et minde om gartneriet hedder en af vejene stadig Gartnerkrogen.

Nordvangsgården var den gang allerede udstykket. En hel del huse, næsten ganske ens, ligger på jorden som hørte til. Disse huse blev bygget i 1958-59. Det var tilflyttere udefra som boede her. Familien Flamand boede i et af husene ud til Brådervej, han var maskinmester.
Ejendomsmægler Flemming Tanggård boede i nummer 8. Han var indblandet i en ulykke hvor hans bil blev ramt af toget på en ubevogtet overskæring ved Askevej. Han og bilen blev slæbt et langt stykke af toget, men Tanggård overlevede på mirakuløs vis.

I nummer 12 boede en damefrisør, og i nummer 6 en fabrikant Petersen, som havde et marmorsliberi i Gladsaxe, for at nævne dem jeg kan huske umiddelbart. Min søster og svoger købte nummer 10 i 1959, men solgte igen i 1962 og købte et hus i Jørlunde.

Bag Nordvangsvej var der åben mark. Dette ændrede sig dog da Syvstjerneskolen blev bygget først i tresserne. Det var efter egnens og datidens mål et kæmpeprojekt, som stadig ligger der og afspejler tidens byggestil, jeg synes personligt vældig godt om resultatet.

Nær ved Skovridergården, på hjørnet af Fægyden og Grantoftevej boede Skovløber Jacob Nielsen. Hans to sønner var automekaniker Poul Boe Nielsen og malermester Hans Boe Nielsen, begge kendte ansigter i datidens Værløse. Der var også en datter på skovløberstedet.
Fru Nielsen var ubetinget forretningens største enkeltkunde i ugeblade, hun købte næsten alle, og fik dem bragt ud på udgivelsesdagen.

Nærmeste nabo til købmandsforretningen var den gamle ejendom Grantoften. Her boede forskellige familier, deriblandt en familie Madsen, indtil det blev købt af en mand ved navn Jensen, som udstykkede ejendommen.
Længere henne boede fru Anker Heegaard, som var enke efter en af ejerne af De forenede Jernstøberier. Hun var ret excentrisk. En lørdag da jeg afleverede varer hos fruen, fortalte hun hvor glad hun var for at få sine varer bragt, og stod med en 100 kroneseddel som hun ville give mig som drikkepenge. Jeg takkede naturligvis, men fik tilføjet, at det da var alt for meget. Fru Anker Heegaard, smilede, og gav mig derefter en 50 krone seddel i stedet og sagde: Jamen hvis De synes det, så får De den i stedet for, farvel unge mand.
Min løn var dengang 250 kroner om måneden.

På Brådervej, på strækningen mod skoven, det nuværende Skovløbervangen, boede i to gamle sommerhuse, familierne Rabe og Hagel. De to fruer havde senere sammen traktørstedet ved Kulhus. Jeg mener at huske dem derfra omkring 1973.
På Skovløbervangen boede familien Seehusen, hvis søn, Niels Seehusen, idag er Skoda forhandler i min hjemby Helsinge.
Syvstjernen var den gang et sted som passeredes af, efter datidens målestok, et væld af biler. Brådervej var en del af vejen fra Hareskovby til Lille Værløse, de to største bysamfund i Kommunen. Der var busstoppested ved købmandsforretningen, og dette gav naturligvis også omsætning. Samtidig var det dog også hurtigt at komme til den nye Brugs og til Irma i Lille Værløse.
Dette medførte at omsætningen i butikken gik ned, kort efter min læretids ophør afhændede købmand Willems forretningen til et par som forsøgte sig med mere alternative varer på hylderne, en blanding af antikforretning og købmand. Jeg fik ansættelse i Brugsforeningen HB i Ballerup, først på Banetoften og senere på Stationsvej, hos den konkurrent som overhalede den lille butik indenom.
Mit virke drejedes dog i en anden retning efter aftjeningen af værnepligt 1964-1966 ved Sjællandske Artilleriregiment i Holbæk. Jeg har dog gennem livet brugt i rigelige mængder af det jeg fik suget til mig i mine år i Syvstjernen. En handelsuddannelse åbner mange døre i livet.
I dag suser S-toget forbi Syvstjernen, uden nogen bemærker at der her ligger et samfund med en historie. Syvstjernen er et typisk eksempel på den udvikling som foregik i tresserne, på godt og ondt.

Dette er skrevet som jeg husker det.
Er der faktuelle fejl som du, som kender af området, støder på, eller har jeg glemt noget du ved om, så giv mig venligst besked, på denne adresse: admin@nittebjerger.dk

Skrevet November 2006

Videregivelse er ikke tilladt, jfr. Ophavsretsloven.
Det er imidlertid tilladt at linke direkte til denne side.


Ad denne trappe blev alle varer båret i kælderen	Under denne trappe var vinkælderen
Begge billeder er taget 24.11.2005