Flyge familien, fiskere, håndværkere og bladfolk,
og en enkelt operasangerinde.
| Min tante
Gerda, gift med min farbror Christian Nikolaj Olsen,
lærer ved Dysted Skole i Toxværd sogn og boende samme
sted, var født Flyge. I familien sagde man at hun var fra Faxe, denne teori bestyrkede hun selv, da alt vedrørende Faxe stod hendes hjerte nær. Hun var ganske rigtigt barnebarn af en kendt person på Faxeegnen, Hans Christian Clausen fra Rønholtshuset på Atterup Mark var hendes morfar. På fædrenes side
stammede hun fra Flyge slægten, og den ældste ane jeg
kan finde der, er silkevæversvend Johan Frans Flüge,
født 1739, gift i København 23 December 1778 med
Kirstine Knudsdatter Krog, født 1742. Blandt efterkommerne er der fiskere, håndværkere og bladfolk, og endda en enkelt operasangerinde, Valborg Elenore Sophie Andersen, som senere var ophavskvinden til ugebladet Hjemmet, og også mor til Ole Cavling, som var redaktør på Ekstra Bladet 1924 - 1958. |
| Til Flygeslægten |