Historien om Bantex A/S min arbejdsplads gennem mere end 21 år
| Begyndelsen i Hareskov 1960erne var årtiet hvor der skete en enorm udvikling i Danmark og hele Vesteuropa. Der var efterspørgsel efter næsten alt, og de begrænsninger som havde rod i anden verdenskrig var forsvundet i løbet af 1950erne. Nu gjaldt det om at dække det voksende behov for varer af alle slags. Danmark havde tilsluttet sig EFTA ( European Free Trade Association), EU hed dengang Den europæiske Kul og Stålunion, eller blot De Seks. Danmark var i EFTA på grund af sin store landbrugseksport til England. Men, som denne historie viser, Danmark var på vej fra at være et landbrugsland, til at være en industrination. Bantex historie er en god illustration af denne udvikling. Vi skriver ved denne histories begyndelse 1961, nærmere betegnet 1. April. Dette skal ikke forlede nogen til at tro at der er tale om en aprilsnar, men derimod det faktum, at et stykke dansk industrihistorie tager sin begyndelse, i en kælder i Hareskovby, 20 kilometer nord for København. Her lå firmaet Poul Hvalkof, som var dannet i 1956 af Poul Hvalkof og Thorbjørn Petersen. I 1961 trådte en ny medejer ind i firmaet, som fra nu hed Bantex. Man besluttede dog først at bruge navnet udadtil, da man flyttede til Allerød i 1963. Jeg var nærmeste vidne til starten af Bantex, idet jeg var handelslærling i Syvstjernens købmandsforretning, hvor en af stifterne af Bantex var en trofast kunde. Det var Thorbjørn Petersen, som ofte slog en sludder af med os i butikken, når han, tit umiddelbart før fyraften, parkerede sin sorte Mercedes-Benz 219 udenfor forretningen og kom ind og handlede. En forårsaften da jeg var alene i butikken, kom Thorbjørn Petersen ind, satte en pose på disken, og spurgte om vi kunne sælge sådan nogle regnhætter. Han viste mig en strimmel plastic, som var falset, og kunne foldes ud som en slags tørklæde som dækkede håret. At se denne voksne mand, agere mannequin med regnhætte, fik mig vistnok til at slå en lille latter op, og hidkaldt af denne, kom min læremester ned af trappen fra privaten, han så også opvisningen, og kunne vist heller ikke lade være at le. Aftalen blev, at vi skulle prøve at sælge disse regnhætter. Købmandens kone, drev damefrisørsalon på første sal, og kunne jo bruge hætterne til at beskytte kundernes nyopsatte frisurer. Vi erfarede, at Thorbjørn Petersen sammen med en partner havde stiftet et nyt firma, Bantex, som skulle lave ting af plastic, hvad det drejede sig om, udover disse hætter, blev vist ikke nævnt, men dette var mit første møde med navnet Bantex, et navn som skulle få en fremtrædende plads i min tilværelse 23 år senere. Knut Gotfredsen hed denne partner, og det var ham der var sælgeren og dynamoen i det nystartede firma, som snart udviklede sig markant på markedet, både i Danmark og udenfor landets grænser. Det var ham som var Mr. Bantex. Poul Hvalkof udtrådte af firmaet kort efter flytningen, hvilken dato er mig ukendt. Thorbjørn Petersen udtrådte af firmaet 21. september 1970, han drev senere firmaet Hiltex i Harløse ved Hillerød. Knut Gotfredsen må allerede her præsenteres nærmere. Han var Chefen. Man talte med respekt om og til KG, som han i det daglige benævntes medarbejderne imellem. Når han blev nævnt i bredere fora, så var det Herr Gotfredsen man omtalte. Knut Gotfredsen var af den gamle skole. En ihærdig slider, som også boblede af idéer. Han rejste næsten altid rundt og varetog sit lille imperiums interesser, og det er min opfattelse, at han også knyttede mange venskaber for livet i sin kundekreds. Bag den lidt tilknappede facade var der et lunt og betænksomt menneske. Da jeg havde været syg i en periode på grund af nyresten, kom KG ind på mit kontor og spurgte til mig da jeg vendte tilbage, ikke på grund af mit fravær, mere af bekymring om hvordan jeg havde det. KG fulgte kommandovejen, det viser følgende eksempel. Han kom på en af sine ture gennem fabrikken forbi et par mand som sad og snakkede på et pakkebord på færdigvarelageret. De to kendte ham ikke, og talte højlydt om, hvem han mon var. KG nikkede venligt til dem og gik videre. Fem minutter senere ringede telefonen hos Jim Søborg, som var forvalter for de to, og i direkte vendinger fik Søborg ordre til at få de to i gang med at arbejde. Fra den dag vidste de to herrer hvem KG var. Når Knut Gotfredsen skal præsenteres i den grad han bliver her, så er det fordi, at uden ham, havde der nok ikke været grund til at skrive denne historie. De ydre rammer på Solvang i Allerød. I 1963 flyttede firmaet til Solvang i Allerød, i det nye industrikvarter på Borupgård, en placering som var velvalgt til ekspansion. Grunden var købt allerede i 1961. Man var så forudseende at købe hele arealet mellem jernbanen og Solvang, det rakte til 1991, hvor man købte den tilstødende ejendom som husede en vognmandsforretning, samt det nærliggende banehus. Begyndelsen var på beskedne 600 kvadratmeter, som allerede i 1965 blev udvidet til 1000 kvadratmeter. På Solvang i Allerød voksede firmaet, støt og roligt, gennem årene. Markedet for kontorartikler var voksende, og en dygtig strategi og visionær tankegang sikrede Bantex en god del af markedet. I 1966 indviedes en stor fabriks- og administrationsbygning. Derved fik man den oprindelige bygning til overs, den solgtes til Firmaet Jens Alg, som handlede med skind. Senere flyttede Holten Laminair ind, men i 1986 overtog Bantex igen huset. I 1973 tilbyggedes yderligere en dobbelt lagerhal. Det var denne hal som brændte den 31. maj 2000, den brand som betød endelig farvel til Solvang 42. Det skal her nævnes, at den 31. Maj 1974 holdtes der åbent hus for firmaets venner og forretningsforbindelser, og om aftenen samme dag, en stort anlagt personalefest, i anledning af denne hals ibrugtagning. På dato 26 år før branden! Når der her tales om Solvang 42, så var det postadressen til Bantex A/S. Faktisk var der tale om Solvang 40, som var den oprindelige bygning fra 1963, og Solvang 42, som var den nye fabrik, hvis første del indviedes i 1966. Den oprindelige adresse var Solvang 14, men da vejen blev omlagt i 1979 ændredes adressen. Pladsproblemer var der altid på Solvang, i 1979 udvidedes administrationsbygningen, i 1988 indviedes et nyt råvarelager, hen over den oprindelige fabrik, som så blev revet ned, efter at hallen var rejst. Dette gav færdigvarelageret rådighed over hele den store dobbelthal, og mit eksportforvalterkontor blev flyttet, hvorved jeg fik 12 kvm. til disposition, sammenlignet med de 3 kvm. Som det oprindelige kontor dækkede, og der var nu også et vindue. I 1991 tilføjedes et annex til lageret. Dette annex var først tænkt som produktionsområde for sprøjtestøbte emner, men endte med at være paternosterlager, noget som købet at Access – Danafile og Linex i hhv. 1992 og 1993 medførte. Disse køb betød også flere medarbejdere, så i 1993 blev der sat 1. sal på den gamle kontorbygning. Samtidig indsattes en repos i færdigvarelagerets vesthal og forvalterkontoret for DK-lager flyttedes til en påbygget barak. Endelig, i 1996 indviedes så det sidste byggeri på Solvang 42, en lagerbygning som var tilpasset det yderste sydlige, stykke af grunden, i daglig tale kaldet den trekantede hal. Denne hal var udstyret med fire ramper med næsten vejrtætte læssefaciliteter, en luksus som stod i grel modsætning til de tidligere læsseforhold, hvor de halvtage, som var afbildet over portene på næsten alle tegninger af bygningerne, kun eksisterede på papiret. Nu var det slut med at læsse containere og trailere uden for i regn og sne. Dog gjaldt dette ikke for råvarelageret, her var der stadig aflæsning, og til dels midlertidig opbevaring, i fri luft. Nu var grunden fyldt op, men heldigvis kunne man nu købe genbo ejendommen, Solvang 25, og herover flyttede Bantex`s Specialafdeling, som producerede specielle varer, i større eller mindre serier, tilpasset kundernes ønsker. På Solvang 25 så vi straks muligheden for at anbringe en del paller med langsom omsætningshastighed. Dette medførte at vi havde en hel del ukurante varer, som var uskadte efter branden, hvorimod det gik hårdt ud over de hurtigt omsættelige varer som vi havde på hovedlageret. At transporten over vejen var besværlig og farefuld, med en truck, efterspændt to vogne, det kan vel næppe nægtes, men lovlig var den dog - og man væltede næsten aldrig med noget! Pladsen var dog stadig trang, så der lejedes også lagerkapacitet ude i byen, især når store serier til enkeltkunder, som f. eks. Brevordnere til Aldi i Tyskland skulle produceres. Vi havde blandt andet lagre på ”Hansemands Farm” i Store Lyngby, flere steder i Hillerød, på Grum-Schwensens gamle fabrik ved Allerød St., i den gamle Conta fabrikshal på Gydevang, kaldet sølvhuset, og senere et kæmpelager på NEFF lagerhotel i Bloustrød. Det gav en masse transport, som primært AG Transport i Hillerød stod for. At netop dette firma i Hillerød var Bantex store leverandør af Transport, skyldtes at det oprindeligt hed Allerød Godstransport, og var den gamle fragtrute Allerød – København. Glemmes må det ikke, at der ind imellem foretoges teltslagning rundt omkring på grunden, når der var et særligt akut behov for opbevaringsplads. Bantex havde ved branden 31. Maj 2000 et areal ca. 10000 kvadratmeter under tag, det startede på under 100 kvadratmeter, kvadratroden af slutarealet. En vækstrate af dimensioner. Bantex i udlandet England. Firmaet Barsdale Marketing var den platform man byggede på i England. Bantex A/S købte i 1972 en aktiepost i dette firma, som 1. August 1973 fik navnet Bantex Stationery Ltd. Firmaet ejedes da af C.A.F. Pade og Knut Gotfredsen, og var beliggende i Lea Valley, i det nordlige London. Bantex´s mand i London var John Møller, som sammen med Pade og en kontordame styrede en sælgerskare på 4 og 4 mand på lageret. I 1976 overtog Bantex A/S samtlige aktier, og man havde nu et 100% ejet datterselskab, hvis formål det var at sælge Bantex produkterne på det britiske marked. Pladsen blev hurtigt for trang, og man erhvervede en grund i South Ruislip, hvor man i ca. 1300 kvadratmeter etablerede sig, og denne beliggenhed bevaredes til sidst i firserne, hvor man flyttede til Wellingborough, i Northhamptonshire. England var et marked som i høj grad bidrog til koncernomsætningen. Fra en beskeden start i 1972 voksede firmaet to gange ud af rammerne, og der oprettedes også en fabrikation i England. Først i mindre skala. I slutningen af 1980erne var der imidlertid en strøm af planobind til England, der læssedes containere hver uge som gik over Nordsøen. Medvirkende til dette var også, at en af Bantex´s konkurrenter Eastlight Stationery brændte, og vort engelske datterselskab ordnede en nødleverance til Eastlight. I 1993 købte Bantex firmaet McLelland & Rose, som også lavede ringbind og beslægtede varegrupper. Dette firma blev indlemmet i Bantex Stationery. Australien. I 1970 startede Bantex eksport til Australien gennem en agent i Sydney. Samarbejdet gik imidlertid ikke særlig godt, og salget var ikke tilfredsstillende. Bantex fik kontakt til to danskere, bosat i Australien, og som foreslog at etablere et eget firma i Australien. De to var Mogens Paludan og Werner Koch, som begge var direktører i medicinalfirmaet Pharmaplast. En tredje mand i teamet var Verner Pedersen, som havde været hos Bantex som firmaets første værkfører, allerede fra Hareskov-dagene. I 1972 stiftedes et aktieselskab, Scanrex, med Verner Pedersen som daglig leder, der var både australsk og dansk kapital i firmaet. Firmaet voksede støt op gennen tiden, og også her blev der pladsmangel. I 1988 flyttede firmaet til Huntingwood uden for Sydney, og der var også et salgsselskab i Western Australia. Også i Australien var der produktion, som primært var beregnet til afsætning i nærområderne. Malaysia. Omkring 1980 købte Bantex en aktiepost i firmaet Plasticraft som havde til huse i en industribygning i Singapore. Plasticraft distribuerede Bantex´s produkter til Singapore og Malaysia. I 1990 etableredes et datterselskab i Malaysia som varetog produktionen. Salgsaktiviteterne forblev i Singapore. Polen. Efter murens fald kom der gang i vor handel med de gamle Warszawa-pagt lande. I begyndelsen gik det gennem mange små lokale agenter og danskere med kontakt til disse lande. Nogle var endog meget midlertidige, men eet sted bed vi os fast, det var i Polen. Bantex købte sig ind i et firma som oprindeligt handlede med landbrugsmaskiner o.l., og dette var platformen som dannede grundlag for vort polske datterselskab, Bantex Poland Ltd som blev etableret i 1992. I begyndelsen kneb det lidt med lagerstyringen dernede, og vi fik på et tidspunkt næsten hele deres varelager retur, hvorefter vi sendte det meste derned igen, opsorteret og for en dels vedkommende i nye kasser. Det blev bedre med lagerstyringen, og i 1995 begyndte man at producere varer i Polen, forst i Warszawa, 1999 byggedes en ny fabrik i Blonie uden for hovedstaden Warszawa, hvor både produktions og salgsaktiviteter samledes. Langsomt men sikkert løftedes både kvantitet og kvalitet af denne produktion opad. I Polen blev der gjort et stort arbejde med at oplære sælgerstaben. Nu afdøde Finn Andersen arrangerede et seminar for firmaets sælgere, efter hans eget udsagn lod det ikke en brainstorming noget at høre. Ligeledes fik vi lavet en 747 mappe med navn og polsk rigsvåben i guldtryk, som blev overrakt til præsident Lech Walesa ved en ceremoni i det polske handelskammer. Efter branden og nedlukningen af fabrikken på Solvang blev en del af maskinparken overført til Blonie og dermed øgedes produktionen yderligere. Tyskland. I Tyskland gjordes forsøg med at starte et salgsfirma med én sælger ansat, og varerne sendt fra Danmark. Dette var ikke vellykket, en af de få mindre heldige satsninger vi prøvede. Firmaet måtte lukke, og Hans Janus havde resterne med hjem i Audien. Vi talte ikke mere om den sag. Imidlertid vendte vi stærkt tilbage. I 1998 købte Bantex i samarbejde med det tyske virksomhed Gesco den store kontorartikelproducent ELBA. Det var en virksomhed hvis omsætning var betydelig større end Bantex, og vi fik her en udfordring m.h.t. organisation og planlægning. I 2000 købtes den aktiepost som ejedes af Gesco, således var vi nu eneejere af ELBA, og dette var også det sidste udenlndske selskab som Bantex erhvervede inden vi selv blev købt af franske Groupe Hamelin. Frankrig. Egentlig ville jeg helst ikke nævne vort korte engagement i Frankrig, men for at dette skal have historisk vægt, må det dog med. Frankrig er jo et stort land, og idéen med at etablere et salgsselskab i Frankrig tog form i 90erne. Jeg husker at vi netop nåede at sende et komplet startlager til Frankrig, umiddelbart før firmaet holdt julefrokost. Der blev sendt lidt derned af og til, men det holdt ikke, og en dag kom der to trailere med hele varelageret retur, og som om dette ikke var nok, så væltede den første palle der blev læsset af om på siden. Der væltede drømmene om det store franske marked. Det tog over en uge at få gjort det hele op og sat det på plads. Licensproduktioner. Toldhindringer og bureakrati sætter ofte grænser for export, og derfor indledtes tidligt samarbejde med firmaer rundt om i verden som producerede Bantex varer på licens. I Sydafrika knyttede Knut Gotfredsen tidligt kontakt til firmaet Slavin Packaging. Robert Slavin var et kendt ansigt på Solvang. Han gik hjemmevant rundt, og vi sendte alt muligt som absolut intet havde med kontorartikler at gøre, til Johannesburg, alt fra køkkenelementer til gardiner og sengetøj. Også gamle maskiner sendtes derned, det var en meget blandet opgave, godt man havde en fortid i spedititionsbranchen og som vognmand. Også i Indonesien og på Philippinerne var der licensproduktion. Hvor stor denne produktion egentlig var ved jeg ikke eksakt, men noget blev der produceret. I 1997 oprettedes der licensproduktion i Rusland. Vi havde en lidt svingende eksport derover, og det var nødvendigt at lave lokale aftaler. I dag er der en god eksport til det russiske marked. Også i Sydamerika foregik der noget. Vi fik lokale aftaler i Argentina i 1998, og der var også forhandlinger i Mexico. Epilog. Jeg har her prøvet at fortælle lidt om vort firmas start og fremdrift. Ikke alle detaljer er med, og den opmærksomme læser vil måske hæfte sig ved at der ikke er megen omtale af personer. Dette er bevidst. Mange mennesker bryder sig ikke om at få deres meriter offentliggjort i offentlige medier, og det respekterer jeg selvfølgelig. At der har været mange overordentlig dygtige og fremsynede mennesker ansat på Bantex er et faktum. Man siger at uden en god besætning er skibet ikke sødygtigt. Bantex red mange storme af, så besætningen har været overordentlig god. Mange arbejdede med en korpsånd og et dybt engagement i deres arbejde, som absolut må aftvinge respekt. Som firmaets ældste medarbejder, af alder, kan jeg kun håbe at det vi byggede op må bestå i mange år, og også vokse sig yderligere livskraftigt, på det samme visionære grundlag som det har været baseret indtil nu. Det fortjener Bantex. Bantex koncernen blev i april 2000 købt af franske Groupe Hamelin og er fortsat et datterselskab i denne gruppe. ---------------------------- Denne artikel blev første gang trykt i Bantex A/S personaleblad "Bantexten" februar 2005 ©Hans Reckweg |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Billeder fra det gamle Bantex | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Bantex fabrik mellem 1966 og 1973, det præcise årstal kendes ikke. Den oprindelige fabrik fra 1963 ses til højre for fabrikshallen. Hallen som blev bygget i 1973 og nedbrændte 31 maj 2000 lå hvor der er en grusbelagt parkeringsplads til venstre for hallen. Bag banelegemet ligger idag Viaduktvej. | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
 |
 |
 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| En kort briefing af aftenholdet 1994 | Lagerets sydfacade 1994 | Pladsproblemer i gangene 1995 | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
 |
 |
 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Containerlæsning 1995 | Firmaets mangeårige speditør Jørgen Vendelsøe vurderer situationen 1995 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Billeder fra forskellige byggeaktiviteter på Bantex A/S | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
 |
 |
 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Da vi skulle have et nyt
råvarelager i 1988 byggedes en ny hal henover den
eksisterende fabrikshal,og senere rev man den gamle
bygning ned, her er den specielle byggemetode foreviget. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
 |
 |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Byggerierne på Bantex A/S styredes af Carlo Mains, som også var ansvarlig for firmaets byggerier i Polen og Malaysia. | Her rejses den ny annexhal i 1990 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
 |
 |
 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Den sidste tilbygning til lageret blev lavet i 1996, den såkaldte trekantede hal | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
 |
 |
 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Her er lidt fra byggeriet af hallen, der er asfaltering udenfor på højre billede | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
 |
 |
 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Varerne blev på et tidspunkt transporteret gennem nybyggeriet fra aflæsningspladsen til lageret | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
 |
 |
 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Montering af læsseramper og beklædning af facader | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
 |
 |
 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Det ryger fra asfalteringen udenfor, helt ind i hallen, bilerne er fra SCT Transport i Gilleleje | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Bantex efter branden i 2000 | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Brand og nye lokaliteter. Den 31 maj 2000 ramtes Bantex af en storbrand som indenfor få timer lagde hele lageret i aske, og samtidig ødelagde en del af produktionen. Jeg var til formiddagskaffe i kantinen klokken 9.00 og pludselig lød brandalarmen. Jeg løb ud i produktionslokalet og så at røg trængte ud fra loftet ved døren til lagerhallen. Det drejede sig nu om at få alle de ansatte udenfor, firmaet havde evakueringsplaner ved brand, og de virkede. Da alle var ude manglede vi imidlertid et par af de ansatte, vi gennemgil endnu en gang alle rum, medens stadig mere røg trængte ud i lokalerne, uden resultat. Senere viste det sig at de to var gået hjem, uden at give besked, en rigtig grim oplevelse for os som ledte forgæves efter dem. Da Allerød Brandvæsen og Beredskabskorpset nåede frem var alle ude og de overtog kommandoen over slukningen. Branden sidder stadig dybt inde i erindringen, det er den slags oplevelse som man ikke vil ønske for nogen. Måske skulle der have været en psykolog involveret efterfølgende for nogles vedkommende, det var dog ikke på tale den gang. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Billeder fra Storbranden på Bantex A/S 31 maj 2000 | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Nye bygninger og ny
ledelse Vi flyttede i juli 2001 ind i nye bygninger på Nøglegårdsvej 1 i Vassingerød ved Lynge. Her er der distribution til kunderne rundt om i verden, men produktion er der ikke mere. Den del af produktionen som var flyttet til Tåstrup stoppde også, så Bantex fabrikerer ikke mere varer i Danmark. Der er tale om nye bygninger, med lys og luft omkring, men den sjæl som firmaet havde i Allerød følte jeg ikke var der mere. Det skyldtes nok den store amputation af medarbejderstaben der var sket, men også et pres om at firmaet skulle overleve. Anders Westmark stoppede som adm. direktør, Hans M. Janus fratrådte også, og til sidst var hele direktionen som var med fra Solvang udskiftet. Flere af mine ældre kolleger valgte også at stoppe, enten for at gå på pension eller finde andet arbejde, så jeg var pludselig ældste medarbejder i firmaet, ikke af anciennitet, men af alder. Unge mennesker har idéer og visioner, og det er også vigtigt for at sikre den videre udvikling af et firma. Ældre medarbejdere har erfaring og rutine, også vigtige faktorer for at et firma kan arbejde på et godt og sikkert grundlag. Hvis disse egenskaber, fra både unge og ældre kan harmonere så kan man nå langt. Jeg har haft rigtig mange gode år på Bantex A/S, og et væld af gode kolleger, men intet varer evigt . Jeg valgte at fratræde pr. 30. november 2005. Jeg valgte at gå på efterløn, da jeg syntes at omstrukturering og ny ledelse havde ændret for meget på arbejdsklimaet. Det er et privilegium at have i det danske samfund, som jeg benyttede mig af, og jeg har ikke fortrudt det. Jeg føler jeg har foretaget en rejse gennem mit liv, sammen med Bantex A/S, at sidestille med en sørejse, hvor der både var storm og stille. Lad denne rejseberetning være et minde om den tid, hvor Danmark gennemlevede nogle af de største , hidtidige ændringer i sin samfundssstruktur, fra bondesamfund til industrination. Bantex A/S var et beskedent bidrag til denne udvikling, men et bidrag som er et glimrende eksempel på den underskov af firmaer som var grundlaget for landets udvikling til det samfund vi har i dag. Uden de innovative og visionære mennesker bag disse firmaer havde Danmark været væsentlig ringere stillet i verdenssamfundet i dag. Til Bantex A/S og den nuværende medarbejderstab vil jeg ønske, fortsat god rejse. ©Hans Reckweg 2006 Videregivelse
er ikke tilladt, jfr. Ophavsretsloven. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Bantex i Danmark | Bantex i England | Bantex i Polen |
| Bantex i Australien | Bantex i Malaysia | Bantex i Sydafrika |
| Linex tegnemateriel |
